Information

(Ses her med Oriana (3 år) fra Rex og Lee Henry's stutteri, tilbage i 1998)

Jeg står ikke med den endegyldige sandhed og I skal da endelig indhente så mange oplysninger I kan – alle vegne fra.
Der er masser af sider på internettet hvor I kan finde oplysninger om racen, selvfølgelig også her på mine sider. Kig ind på alle de sider I kan finde, også dem på andre sprog, man kan da altid kigge billeder og danne sig et godt indtryk af hvad man kan lide, eller ikke kan lide.

I er altid velkomne til at kontakte mig, da jeg ligger inde med magasiner, video’er og en kæmpe udvalg af billeder. Både af heste til salg, men også af arrangementer og shows.
Jeg er da villig til at lave en Lusitano aften en gang imellem og hvor I kan se alt det materiale jeg har.

Jeg er en privat person, med hus og familie og ikke så frygtelig meget tid, så I må bære over med manglende opdateringer af siden og svar på mail. Men kontakt mig endelig pr. sms: 60 216 266 eller på e-mail


Puro Sangue Lusitano:

Se avlskravene på engelsk!

Se mere om racen på dansk!

Gennemsnitlig højde for:
Hopper: 1.55
Hingste: 1.60

Kendetegn:
Mest almindelige farve grå – bliver hvid
Bølget man og hale
Hårfager
Lavt ansat hale
Hesten skal kunne være i en kvadratisk firkant

Forskelle fra P.R.E. (de spanske/Andalusier):
Alle farver er tilladt, også plettede
Tit ikke nær så hårfager
Mere lige ryg
Bagdelen er skrånet

Lusitano avlen
Al registrering af Lusitano heste og avl foregår igennem APSL - Associacäo Portuguesa de Criadores do Cavalo Puro Sangue Lusitano (Foreningen af Portugisiske avlere af den rene Portugisiske race – Lusitano).
De står for stambogen (O Livro/The Book) hvor alle avlsgodkendte Lusitano heste er registreret med stamtavle og kårings point og hvor al avl efter avlsgodkendte Lusitano heste også bliver registreret. Deres registrering ændrer sig så, når (og hvis) de bliver avlsgodkendte.

Der er på deres hjemmeside at I kan finde oplysninger på de avlsgodkendte heste, dog skal de være født før 1995, for at I kan slå dem op under STUD-BOOK Tomos I+II+III.
Først finder du avlerens initialer - Sigla Criador, her!
Hvis du har hestens navn, den er født før 1995 og du har fundet avlerens initialer – så kan du bare slå op I Stamtavle bogen og se deres kårings point.

Brændemærkning
Hestene bliver brændemærket med et nummer (3 cifret) på venstre side af halsen, nær manken og stutteriet/avlerens brændemærke midt på højre baglår.
Man brænder ikke om. En hest med et brændemærke beholder sin avlers brændemærke, hele livet også når den skifter ejer.

Jeg er godt klar over at vi ikke er vilde med brændemærkninger her i Danmark/Norden og der er ingen der pålægger avlere her i Danmark til at gøre det samme, men I Portugal og Spanien er der en gammel tradition og megen stolthed forbundet med at sætte sit brændemærke på sine bedste heste. Der er også en frygtelig god (gratis) reklame, hvis man har noget godt at vise frem – men det modsatte er selvfølgelig også tilfældet.
Jeg vil dog anbefale kommende avlere her i norden, til også at lave et mærke der skal symboliserer jeres avl/person. Som I sætter på alle papirerne, hjemmesider, annoncer relateret til jeres avl. Både fordi dette vil være en videreførelse af traditioner, men også fordi det er en god måde at reklamerer for sin avl.

Avl i Danmark/Norden
Jeg syntes det er meget vigtigt hvis man vil avle Lusitano heste her i Danmark og Norden, at man sætter sig godt ind i hesteracens historie og at man gør op med sig selv hvilke type Lusitano, hvilke blodlinier man vil avle. Faktisk må I meget gerne gøre jer den tjeneste, at spørge jer selv disse ting:

  • Hvilke typer kan jeg lide?
  • Hvilke blodlinier er min smag?
  • Fra hvilke avlere skal mine avlsheste komme fra?
  • Hvad skal min avl/afkom bruges til?
  • Egner den valgte type blodlinie/avler til dette formål?
  • Hvor store skal de være?
  • Skal de være farvede?
  • Hvor stor eller lille avler skal jeg være?
  • Hvad regner jeg med at beholde?
  • Hvad vil jeg sælge?

I et lille land som Danmark, skal man være uhyre opmærksom på at der ikke kommer indavl. Det er derfor (efter min mening) vigtigt at købe heste hjem, med forskellige blodlinier og afvigende stamtavler.

Da de indkøbte avlsheste og føl, kommer til at få bedre og nemmere forhold her, end i sit hjemland, derfor kan man godt regne med at avlen her i Danmark, bliver noget højere og større end men ellers ser Lusitano heste være.
Hvis man ikke tænker sig om, risikerer man også at gøre racen noget svagere, da vi nok ikke vil være tilbøjelige til at give de samme hårde overlevelses vilkår og kritiske selektion, som de bliver udsat for i deres hjemland.
Hvis man virkelig vil holde racen tro, så ”brændemærker” man ikke det afkom, der ikke er sin avl værdig. Det vil sige at man skiller sig af med disse heste, uden at lade dem registrerer og uden papirer. (Det er ikke noget jeg anbefaler, men mere informerer om).

Til hoppe ejerne
Hvis man, som de fleste nok vil foretrække, køber avlsgodkendte hopper hjem i fol, skal man være omhyggelig med at de indførte ”føl” ikke har samme avlshingst, eller at alle de hjemkøbte avlsdyr har samme farfar eller lignende.

Til Hingste ejerne
Jeg syntes det vil være en god reklame for racen, hvis man stillede sine hingste op til fælles Materialprøve via Landskontoret for heste og få hingsten avlskåret i andre racer forbund også.

Husk nu
At stille op til Roskilde Dyrskuet, Herning Dyrskuet og hvad der ellers skulle være af større heste fremvisnings muligheder.

Alder og navn.
Det er så snedigt at mange avlere følger et system, hvor alle deres heste bliver navngivet med et bestemt forbogstav alt efter årstallet. Men det er ikke alle, man kan godt støde på undtagelser.

Her er en oversigt over forbogstav og årstal der følges ad.

Bogstav Årstal Bogstav Årstal Bogstav Årstal
U 1978 H 1989 T 2000
V 1979 I 1990 U 2001
X 1980 J 1991 V 2002
Z 1981 L 1992 X 2003
A 1982 M 1993 Z 2004
B 1983 N 1994 A 2005
C 1984 O 1995 B 2006
D 1985 P 1996 C 2007
E 1986 Q 1997 D 2008
F 1987 R 1998 E 2009
G 1988 S 1999 F 2010

Hvis jeg skal give et eksempel, så kan man sige at hoppen Shona er født i 1999, da det er S der var forbogstav i det årstal – hun er derfor 5 år i år 2004.

Jeg anbefaler avlere her i Danmark/Norden også at benytte sig af dette system, da det er efter min mening en rigtig god ide og for at holde traditionerne vedlige.

Farver

I Portugal og ifølge APSL avlskrav for Lusitanoen - er alle farver godkendt. Men ikke plettede heste som Paint og Knabstrupper. Før i tiden fandtes der også plettede Iberiske heste, så der kommer ind imellem heste med de ikke godkendte farver.

Særlig er Lusitanoen kendt for sin Gul/Creme farvede med ur striber ned langs ryggen og zebra lignende striber på ben. Dette er et bevis på at Lusitanoen ikke er langt fra urhesten og den nulevende race: Sorrai.

I Spanien og ifølge Cria Caballar avlskrav for P.R.E.en - har det længe været sådan at kun grå/hvide, brune og sorte var tilladt. Men for nyligt er fuks og røde heste også blevet godkendt i avlen.

 

Portugisisk - dansk
• Ruça – grå/skimmel
• Branca – hvid
• Preta – sort
• Baio – (Bai eller Dun) creme
• Palomino -
• Castanha – brun
• Lazão / Lazã – (chestnut) Kastanie/rød
• Isabéis - Isabella

Udstyr
Rideudstyr
Hvis I har tænkt at bruge jeres Lusitano i konkurrencer og shows, vil jeg da anbefale at I køber det traditionelle Portugisiske rideudstyr. Der findes selvfølgelig en del varianter, men skal dog bemærke at der skilles stærkt mellem spansk og portugisisk, så helt personligt syntes jeg det er vigtigt at I bruger Portugisisk udstyr på jeres Lusitano og Spansk på P.R.E. heste.
Det billigste er at købe udstyret i hjemlandet – Portugal og prutte lidt om prisen. Hvis I er af sted til en festival, vil der altid være masser af boder og butikker med rideudstyr, men de fleste byer i Alentejo området råder også over en rideudstyrs butik.
En kapsun kan købes for omkring 30,5 Euro
Man betaler ikke noget for at importerer det til Danmark (fra et EU land – Portugal), hverken som rejsegods eller hvis man får det tilsendt, s å længe det er til eget brug.

Citat Told&Skat:
” Hvis du gerne vil have mere med end til eget brug, skal du give ToldSkat besked, inden du rejser fra Danmark.
Hvis du overtræder reglerne om at indføre varer til eget brug fra andre EU-lande, bliver du straffet efter de gældende regler, og du skal betale afgift af varerne ”.

Man kan efterhånden også købe udstyr her i Danmark der er forskellige forhandlere, jeg anbefaler at man bruger www.klassisk-dressur.dk da de har et stort og bredt udbud, der egner sig til de iberiske heste.

Ridetøjet
Det samme gælder her, der er sikkert også forskel på det portugisiske og det spanske ridetøj og som sagt anbefales det at man er tro mod racen og hjemlandet, men det er måske ikke nær så vigtigt her.

Hvad får man brug for?
Kapsun
Jeg vil anbefale en kapsun med 3 ringe, til arbejdet fra jorden (longering og muskel opbyggende øvelser), man kan også sætte den oven over en trense og derved longerer hesten med udstyr, f.eks. også med rytter.
Til longering sætter man i ringen i midten, ved ridning sætter man tøjlerne i de to yderste ringe. Man kan også få show kapsuner der er smallere og mere elegante, men med samme funktion.

Trense
Ridning kan jo foregå med alle slags trenser og udstyr, men hvis I agter at bruge Lusitanoen som den bliver det i Portugal, ville jeg både havde en ”almindelig” engelsk trense til hverdag og det elegante traditionelle Portugisiske hovedtøj – ofte med s-formet stangbid/kandar, men med to sæt tøjler. Man kan få dem med matchende spænder til f.eks. sadlen, forstykke, halerem og kapsun.

Sadel
Det samme gælder her, dagligdags ridning er som reglen i ”almindelig” engelsk sadel, særlig Zaldi ligger godt på Iberiske heste, men hvis man vil ride show og i portugisiske konkurrence klasser, så er det den Portugiske arbejdssadel man skal bruge, der er stoppet med stof (skal bruges uden underlag den første tid, til den har taget form efter hesten) og udsmykket med nitter på for- og bagstykkerne, dertil skal bruges et forstykke med matchende spænder og en halerem, på haleremmen skal der sidde et stykke med skind der ligger over lænden. Man hænger f.eks. bøjlerne op bagpå via stropper, når hesten skal longeres eller bare skal st å stille med sadel på.

Andet
Som til alle andre heste, skal man også til disse bruge gamasher, bandager, klokker og sko efter behov.

 

(Ryttere med traditionel opsadling - Golegã november 2004)

Ridning
Der er en lang og god ridetradition i Portugal og jeg vil tillade mig at sige, at der er en noget højere moral i Portugal frem for Spanien. Jeg har hørt folk der anbefaler, at man IKKE køber heste der er tilredet i Spanien, jeg mener ikke det er det samme i Portugal – tværtimod.

De ryttere jeg har mødt, er blide, tålmodige og med stor respekt for de dyr de befaler at gøre som der bliver sagt. Der er også meget disciplin i deres ridning og omgang med hestene, som oftest er yderst nødvendig i tilridning/ridning og særlig omgang med hingste.
Jeg har nævnt før at disse hingste er yderst fornuftige i deres temperament, men de er stadig hingste. Som gerne vil have deres egen flok, avle og genne rivaler på flugt.

Der er selvfølgelig også masser af dårlige ryttere, sådan er det jo alle vegne og bare fordi man er opvokset i Portugal og har haft med heste hele livet, er det ikke ensbetydende med at man har talent for ridningen.
Mange rider heller ikke den klassiske dressur – som jeg hentyder til når jeg skriver portugisiske ridetraditioner. Men alle beridere/ryttere der har deres rideuddannelse hos enten The Escola Portuguesa de Arte Equestre eller Luis Valenca’s ridecenter.

Escola golega 2004

Hvis I endnu ikke har hesten eller trænger til træning, anbefaler jeg et rideophold på Morgado Lusitano i Quinta de Santo António de Bolonha, 2625 Póvoa de Santa Iria eller Luis Valenca’s ride center i Vila Franca de Xira eller Lusitanus i Golegã eller et andet godt sted.

Jeg håber på at der kommer flere Iberiske heste til Danmark/Norden og at der i fremtiden vil blive afholdt kurser, kåringer, Iberiske dage, traditionelle spanske og portugisiske konkurrencer, shows og konkurrencer kun for de barokke racer.
Jeg vil meget gerne være med til at fremme dette og giver gerne mine kontakter videre til dem der skulle ønske at afholde kurser.

Jeg vil anbefale en mand som Rodrigo Matos. Han var her i Danmark i 1999 på et kursus jeg afholdt i Allerød. Han er uddannet hos The Escola Portuguesa de Arte Equestre i Lissabon og har arbejdet sig fra showrytter/berider til chefberider og underviser på Morgado Lusitano.
Han er en stille lidt genert mand, der egner sig mest til kun at have med heste at gøre og ikke så meget mennesker, men han er meget ivrig efter at lære mere og komme ud og rejse og ride andre typer heste.

En forening
Jeg har i mange år puslet med drømmen om at lave en forening for Lusitano/iberiske heste.
Jeg har en masse ideer til hvad formålet skulle være med den og jeg foretrækker at det er en forening der støtter avlen af Puro Sangue Lusitano heste i Danmark/Norden, kåringer og registrering. Den skulle også støtte den gode Portugisiske ridetraditioner og den klassiske dressur. Den skulle også arbejde for at der bliver afholdt kurser, konkurrencer, shows og andet for de barokke racer med traditionelle klasser med hjemlandets regler.

Men det vil blive alt for uoverkommeligt hvis det kun er mig der står for al arbejdet. Hvis du er interesseret i at sådan en forening bliver dannet og vil du gerne være aktiv, i f.eks. bestyrelsen, udvalg eller som medlem – så må du meget gerne kontakte mig.

Til at starte ud med tænkte jeg at jeg ville lave en mailing liste, hvor jeg vil sende mails ud til alle der har tilmeldt sig denne liste, hver gang min hjemmeside er opdateret med noget vigtigt og når jeg hører om Lusitano relaterede nyheder.
Hvis du vil være med på listen, eller kender du nogen der gerne vil tilføjes, så send mig en mail.

Papirer
Udrejse papirerne skal laves af kredsdyrlægen. Salgsprisen fremgår af papirerne, da man betaler 10% af salgsprisen i udførelses skat/told.

Desværre skal man i Norge også betale 25% af købsprisen til told/skat ved indførsel af heste, så det kan godt blive temmelig bekosteligt at importerer heste fra Portugal til Norge.

Fakta og fejl
Hvis du har rettelser til de skrevne – ikke bare at din personlige mening er noget andet, men hvis det er direkte ukorrekt det jeg informerer om, så beder jeg dig om at kontakte mig.

 

 


Velkommen til www.lusitano.dk v/Eva Orndrup

Formidler af salg/kob af Lusitano heste, og snart også Lusitano rideferier og Lusitano relateret toj og udstyr.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du onsker at kobe eller salge Lusitano heste.

Med venlig hilsen
Eva Orndrup i Danmark.
Stensbyvej 3 DK - 2740 Skovlunde - Danmark - Mobil: +45 60 216 266 - E-mail:
www.lusitano.dk